Har jeres virksomhed både lastbiler, varebiler og personbiler? Med SkyttelPASS kan I samle hele flåden hos én leverandør og få færre administrative opgaver, bedre overblik og én samlet kontaktflade.

Mange virksomheder kender SkyttelPASS fra vores løsninger til lastbiler. Men vi tilbyder også produkter til varebiler og personbiler under 3.500 kg, så I kan samle hele bilflåden ét sted og gøre administrationen enklere.Færre aftaler. Mere overblik.
Når køretøjerne er samlet hos én leverandør, bliver hverdagen lettere. I får én aftale på tværs af flåden, færre samarbejdspartnere at koordinere med og én samlet kontaktflade.
Det betyder mindre administration og mere tid til de opgaver, der skaber værdi for jer. Samtidig får I en løsning, der er tilpasset netop jeres behov og den måde, I arbejder på.
Når I vælger SkyttelPASS til jeres varebiler og personbiler, får I den samme service og rådgivning, som vores kunder allerede kender fra løsningerne til lastbiler.
Vi ved, at ingen virksomheder er ens. Derfor rådgiver vi med udgangspunkt i jeres hverdag, kørselsmønstre og forretningsmæssige behov.
Nogle virksomheder har primært behov for en enkel løsning til Storebæltsbroen. Andre har brug for adgang til flere broer, færger og betalingsveje på tværs af landegrænser. Uanset behov hjælper vi med at sammensætte de produkter og services, der giver mest værdi for jeres virksomhed.
Det gælder uanset om I har fem køretøjer eller flere hundrede på vejene.
Når virksomheden udvikler sig, ændrer behovene sig ofte også. Nye markeder, nye opgaver og flere køretøjer stiller nye krav til mobilitet og administration.
Derfor er det vigtigt med fleksible løsninger, der kan tilpasses undervejs. Hos SkyttelPASS hjælper vi jer med at sammensætte de produkter og services, der passer til jeres virksomhed både nu og i fremtiden.
Målet er enkelt, nemlig at gøre mobilitet, betaling og administration så nemt som muligt, så I kan fokusere på forretningen.
Uanset om jeres flåde består af lastbiler, varebiler, personbiler eller en kombination af dem alle, hjælper vi gerne med at finde den løsning, der giver størst værdi for jeres virksomhed.
Kontakt os på tbox@skyttelpass.dk eller læs mere

Når en vejafgiftsløsning skal fungere på tværs af landegrænser, kræver det mere end teknologi. Det kræver stærke partnerskaber, tætte relationer og et godt kendskab til den virkelighed, som transportvirksomhederne opererer i. Det er fundamentet for samarbejdet mellem SkyttelPASS og italienske Telepass, der står bag teknologien i SkyttelPASS TBOX. For nylig var Vidar Raa, koncerndirektør i SkyttelPASS, og Morten Nielsen, CEO i SkyttelPASS Danmark, i Rom til møder med Telepass. Formålet var at styrke samarbejdet og drøfte den fortsatte udvikling af TBOX og mulighederne på det nordiske marked.

Det er regeringens intention, at den danske vejafgift fra 1. januar 2027 skal udvides til også at omfatte lastbiler over 3,5 ton. Når udvidelsen gennemføres, vil flere virksomheder skulle forholde sig til vejafgifter som en fast del af den daglige drift, og for nogle vil det kræve både nye løsninger og nye arbejdsgange. Den endelige beslutning forventes at falde på plads i oktober 2026. Men I behøver ikke vente med at forberede jer. Allerede nu kan I skabe overblik over jeres flåde, kørselsmønstre og nuværende løsninger, så I er klar til at handle, når de endelige rammer ligger fast.

Nye kunder, nye destinationer og nye ruter kan hurtigt ændre jeres behov. Derfor bør jeres vejafgiftsløsning kunne følge med. Med SkyttelPASS TBOX får I adgang til vejafgifter på tværs af 19 europæiske lande – og fleksibiliteten til selv at vælge, hvilke lande I har brug for. International transport ændrer sig hele tiden. Nye ruter kommer til, kunderne får nye behov, og samtidig har de enkelte lande forskellige systemer, krav og regler for vejafgifter. Derfor handler en god vejafgiftsløsning ikke kun om at kunne betale. Den skal også gøre det lettere at navigere i en hverdag, hvor både ruter og regler kan ændre sig.