Nye kunder, nye destinationer og nye ruter kan hurtigt ændre jeres behov. Derfor bør jeres vejafgiftsløsning kunne følge med. Med SkyttelPASS TBOX får I adgang til vejafgifter på tværs af 19 europæiske lande – og fleksibiliteten til selv at vælge, hvilke lande I har brug for.
International transport ændrer sig hele tiden. Nye ruter kommer til, kunderne får nye behov, og samtidig har de enkelte lande forskellige systemer, krav og regler for vejafgifter.
Derfor handler en god vejafgiftsløsning ikke kun om at kunne betale. Den skal også gøre det lettere at navigere i en hverdag, hvor både ruter og regler kan ændre sig.

Måske kører I primært mellem Danmark og Tyskland. Måske har I faste transporter gennem Polen og Centraleuropa. Eller måske går jeres ruter hele vejen til Frankrig, Spanien eller Italien.
Med TBOX vælger I selv de lande, der er relevante for jeres virksomhed.
Via SkyttelPASS' selvbetjeningsløsning kan I selv aktivere og deaktivere adgang til de enkelte lande. Får I en ny kunde eller begynder at køre på et nyt marked, kan I derfor tilpasse løsningen til jeres nye behov.
Det giver jer friheden til at sammensætte en løsning, der matcher jeres transportmønster – og ændre den igen, når forretningen udvikler sig.
TBOX dækker 19 europæiske lande og giver dermed mulighed for at samle vejafgifter på tværs af en stor del af Europa.
Fra Danmark, Norge og Øresund går dækningen gennem blandt andet Tyskland, Polen, Belgien og Nederlandene og videre gennem Centraleuropa til blandt andet Frankrig, Spanien, Portugal og Italien samt en række lande i Central- og Østeuropa.
På kortet kan I hurtigt se, hvor TBOX kan anvendes, og hvilke lande der er relevante for jeres transporter.
Det brede dækningsområde er en fordel. Men fleksibiliteten ligger i, at I selv bestemmer, hvilke dele af det I har brug for.
Når lastbilerne krydser landegrænser, ændrer reglerne sig også.
Landene har forskellige vejafgiftssystemer, og regler, takster og krav kan ændre sig over tid. Det stiller krav til transportvirksomheder, der skal sikre, at køretøjerne er korrekt registreret og klar til de lande, de kører i.
Her er SkyttelPASS mere end selve TBOX-enheden.
Vi følger udviklingen på vejafgiftsområdet og sørger for at informere vores kunder om relevante ændringer, der kan have betydning for deres kørsel og løsning.
Det er en del af den service, vi mener skal følge med en europæisk vejafgiftsløsning: I skal ikke kun kunne komme igennem – I skal også være godt informeret undervejs.
For os handler fleksibilitet også om at gøre det nemt at være kunde.
Via selvbetjeningen kan I selv administrere jeres løsning og aktivere eller deaktivere lande i takt med, at jeres kørselsmønster ændrer sig. Men selvbetjening betyder ikke, at I står alene.
Har I spørgsmål til et land, jeres løsning eller ændringer på vejafgiftsområdet, står vores kundeservice klar til at hjælpe og rådgive. Det giver jer en løsning, der både kan følge jeres forretning og den virkelighed, I kører i.
Vil I vide mere om TBOX og mulighederne for jeres virksomhed, står vi klar til at hjælpe.

Når en vejafgiftsløsning skal fungere på tværs af landegrænser, kræver det mere end teknologi. Det kræver stærke partnerskaber, tætte relationer og et godt kendskab til den virkelighed, som transportvirksomhederne opererer i. Det er fundamentet for samarbejdet mellem SkyttelPASS og italienske Telepass, der står bag teknologien i SkyttelPASS TBOX. For nylig var Vidar Raa, koncerndirektør i SkyttelPASS, og Morten Nielsen, CEO i SkyttelPASS Danmark, i Rom til møder med Telepass. Formålet var at styrke samarbejdet og drøfte den fortsatte udvikling af TBOX og mulighederne på det nordiske marked.

Det er regeringens intention, at den danske vejafgift fra 1. januar 2027 skal udvides til også at omfatte lastbiler over 3,5 ton. Når udvidelsen gennemføres, vil flere virksomheder skulle forholde sig til vejafgifter som en fast del af den daglige drift, og for nogle vil det kræve både nye løsninger og nye arbejdsgange. Den endelige beslutning forventes at falde på plads i oktober 2026. Men I behøver ikke vente med at forberede jer. Allerede nu kan I skabe overblik over jeres flåde, kørselsmønstre og nuværende løsninger, så I er klar til at handle, når de endelige rammer ligger fast.